Jeg vil begynd med en introduktion.
Mit navn er Andreas Jensen, jeg er 26 år gammel, og jeg er blandt andet HF-kursist og amatørfotograf. Jeg har valgt at give mig i kast med en blog, mest af alt fordi jeg gerne vil raffinere mine skrivefærdigheder, i et forsøg på at forbedre mine chancer for at blive optaget på journalisthøjskolen.
Mere indenfor…
—
Projektet går ud på følgende: skriv et indlæg hver eneste dag, om noget som jeg i dagens løb har undret mig over. For at hjælpe mig med dette – i mine øjne – forholdvist ambitiøse projekt, har jeg tilmeldt mig på www.habitforge.com, som er et site, der sender en automatisk mail hver dag. I denne mail vil så stå et enkelt spørgsmål i retning af: “Hvordan gik det i går, har du holdt hvad du lovede?” – Herefter kan man så klikke “Ja” eller “Nej”, og på den måde fører sitet så statistik over mit skriveprojekt.
Det bliver spændende at følge med i hvorvidt det virker.
“And now to something completely different…”
—
iPad
Jeg har netop set www.macworld.com‘s første blik på Apples “lille” ny: iPad, og selvom jeg er blevet klogere på den og dens funktioner, så står jeg stadig tilbage med, samme følelse som jeg havde første gang, jeg hørte om den dingenot: “Men, hvorfor?”.
Den kvikke læser vil måske have bemærket, at netop denne “følelse” har givet navn til bloggen, og ja; det er for mig en daglig oplevelse, at stå og klø mig i nakken, mens jeg prøver at finde ud af, hvad det lige er, der foregår omkring mig. Derfor må det jo være meget passende, at navngive denne blog efter den tanke.
Det må være nok for denne gang, men jeg vender tilbage igen i morgen.
Hej min ven, det lyder da som en meget god ide. Selv om jeg ikke rigtig har forstået om det er et skole projekt eller udelukkende dit eget lille private projekt?
.
Mhs til ipad’en så skal du ikke undre dig, du skal bare være glad og håbe den kommer ned i et ”normalt” prisleje en dag
.