Jeg går som tidligere nævnt på HF. Jeg tager kurset på VUC-Storstrøm i Nykøbing F., og en ting der dagligt undrer mig er: hvorfor påbegynder man en uddannelse, hvis ikke man har til hensigt at engagere sig i den?
Videre analyse indenfor…
—
Én ting er at begynde i gymnasiet lige efter folkskolen, på et tidspunkt hvor man måske mest gør det, fordi det er hvad alle andre gør. Men når man tager hul på et to-årigt HF kursus på VUC, hvilket jo som bekendt står for VoksenUddannelsesCenter, burde man – efter min bedste overbevisning – være på et punkt i sit liv, hvor man allerede har gjort sig nogenlunde klart, hvor man er på vej hen.
På nuværende tidspunkt er der officielt omkring 30 tilmeldte kursister på holdet. Det daglige fremmøde ligger dog på på et sted mellem 1/3 og 2/3. Bevares, jeg skal ikke sidde og spille hellig; jeg har absolut også holdt mine “hjemmedage”. Men til forskel fra adskillige unavngivne kursister, så deltager jeg som regel aktivt i undervisningen, og har som oftest også – enten gennem lektielæsning, eller en substantiel baggrundsviden – en god forståelse for de emner vi gennemgår.
Det der undrer, og til dels også bekymrer mig, er at jeg ikke kan forstå motivationen for at lade sig indrullere i en uddannelse, som man ikke ønsker at fuldføre. Handler det om at man bare skal have nogle let-tilgængelige SU udbetalinger, eller er det et symptom på manglende vejledning?
Sådan som jeg ser det, har man som ung (u. 25 år) arbejdsløs i dagens Danmark fire muligheder:
- At finde et arbejde – Men det kan være utroligt svært, når man bor i et yderområde, og ikke har noget uddannelse.
- Dagpenge, hvis man har været så fornuftig at være meldt ind i en A-kasse.
- Kontanthjælp – Dette er for mange forbundet med en følelse af nederlag. Det er aldrig rart at skulle tigge penge, om det så er på gaden, eller fra kommunen.
- Uddannelse – Med SU.
Her følger en hurtig sammenligning af den økonomiske side af pkt. 2-4 (for overskuelighedens skyld, koncentreret om unge under 25 år):
- Maksimal dagpengesats: kr. 16.293,00 pr. måned.
- Kontanthjælp: kr. 6.351,00 pr. måned.
- SU: kr. 5.384, SU-lån: kr. 2.755,00. Maksimal udbetaling i alt: kr. 8139,00.
Differencen mellem kontanthjælp og den maksimale SU (inkl. lån) er altså (8139,00 – 6351,00 = 1788,00) kr.
Således kan vi se, at der for den uheldige/ufornuftige arbejdsløse, som ikke har stået i A-kasse, er en betragtelig økonomisk gevinst, ved at tilmelde sig en uddannelse, frem for at søge kontanthjælp. Naturligvis skal de lånte SU-midler betales tilbage på et senere tidspunkt, men når man står og mangler penge, er det nok ikke det facet af sagen, der vejer tungest. Derfor må det, set fra mit synspunkt, også være denne økonomiske gevinst, der skal ses som den primære årsag, til at så forholdvis mange unge, vælger at tage hul på en uddannelse, som de muligvis ikke har tænkt sig at fuldføre.
Videre analyse af denne problemstilling i morgen. Indtil da er ordet frit i kommentarerne.
Kilder:
http://www.su.dk/SU/satserSU/ungdomsuddannelse/Sider/default.aspx
http://www.detfagligehus.dk/akasse/dagpengesatser.html
https://www.borger.dk/Emner/arbejde-dagpenge-orlov/dagpenge-og-kontanthjaelp/Sider/kontanthjaelp.aspx?KommuneId=710
Det er et meget kendt problem det du skriver om. Især hernede på Lolland-Falster. Der er intet arbejde at finde og finanskrisen gør det ikke nemmere. Man søger alle former for udveje til at tjene lette hurtige penge. Derved falder den på uddannelse, da som du selv beskriver er det der giver flest penge.
Dog er det jo altså systemet den er galt med synes jeg. Med hensyn til vores uddannelse kan man vidst ikke kalde det VUC vi går på. Tror ordet børnehave passer bedre. Både lærerne, vejlederne, undervisnings metoderne osv. er virkelig på børnehave stadie, for ikke at nævne at de lukker revl og krat ind på HF på VUC, som mindsker gennemsnittet/beståelsesprocenten betydeligt i en klasse. Men nej, som så mange andre institutioner, så handler det hele om penge. Jo flere elever de tager ind, jo flere penge får de i kassen uanset om de består eller ej.
Så os, som er kommet lidt sent igang med vores uddannelse, vi må finde os i at vores uddannelse langt fra kan dække vores behov for at blive behandlet som voksne, som VUC ellers står for. Vi må “nøjes” med at få en uddannelse, der langt fra gør os nok parate til at studere videre, så dermed bliver vores fremtidsmuligheder forringet.
Sikket system vi har!
Bare lige nogle dagligdagstanker herfra..