Hvilke foranstaltninger bruges der i dag i undervisningssystemet, for at holde potentielle “gratister” fra porten, virker de og hvorledes kan de forbedres? Dette må være den naturlig fortsættelse på gårsdagens indlæg.
Videre analyse og konklusion indenfor:
—
Sådan som jeg ser det, er der under det nuværende system visse personer, der udelukkende tilmelder sig en uddannelse, for at få en indkomst. Dette medfører naturligvis visse udfordringer. For det første vil sådanne “studerende” ganske givet trække det gennemsnitlige niveau på et givent hold ned. Derudover vil det fra et samfundsmæssigt synspunkt ikke være ønskværdigt, at pøse SU-midler efter elementer, der i bund og grund ikke fortjener dem.
Den sidstnævnte af disse problemstillinger er der dog taget højde for i systemet: gennem fraværsregistrering. Denne form har dog visse invaliderende problemer. Det tager fx ikke højde for, om de studerende er studieaktive. Altså hvorvidt de deltager i undervisningen og har styr på deres hjemmearbejde. Der fokuseres udelukkende på om de tilmeldte kursister møder op til de timer, som de skal.
Fraværsregistrering er et meget firkantet og gammeldags måde at håndtere problemet med “snyltere”. Man kan fx sagtens forestille sig stærke elever, der uden større problemer vil kunne undvære 2/3 af klasseundervisningen til fordel for selvstudium, og alligevel have bedre forståelse for stoffet, og i sidste ende et højere gennemsnit, end de svagere elever. Derudover har teknologien nu også givet dem bedre mulighed for at følge undervisningen fra hjemmet: opgaver kan afleveres digitalt, læsestof kan downloades fra Nettet og gruppearbejde kan udføres – uden større vanskeligheder – gennem videokonferencer.
For at understrege min pointe, kan jeg oplyse at dette blogindlæg er skrevet i en historietime, hvor resten af klassen sidder og ser en BBC dokumentar om angrebet på Pearl Harbor. Jeg har i forvejen beskæftiget mig temmelig meget med 2. Verdenskrig, og er derfor sikker på at jeg ikke går glip af noget, ved ikke at følge med i filmen. Men hvis jeg ikke havde været til stede, ville det have kostet på fraværskontoen.
Specielt på et sted som VUC må man forvente at de indrullerede kursister har en større grad af både livserfaring og selvdisciplin, hvilket i stor udstrækning burde sætte dem i stand til selv at varetage deres uddannelse.
På den anden ende af skalaen sidder de tidligere omtalte snyltere, der ikke behøver at gøre ret meget andet, end at møde op dagligt, koble hjerne fra i mellem fem og otte timer, og så ellers grine hele vejen til banken. Der er naturligvis visse skriftlige opgaver, der skal afleveres, men både mængden af opgaver samt konsekvenserne ved manglende aflevering er så lille, at dette sjældent bliver noget problem.
Hvordan kan man så forsøge at ændre dette system?
Mit forslag er at man afskaffer det forældede og hullede fraværssystem, og i stedet erstatter det med et system, der fokuserer mere på faglig forståelse end fremmøde. Dette kan fx gøres ved at øge antallet af skriftlige afleveringer.
Måske man også kunne indføre karakterer i diverse almindelige afleveringsopgaver og tilføre et minimum gennemsnit, så man skal yde for at modtage SU? og dermed samtidig sikre, at eleverne har en hvis faglig forståelse for samtlige emner der gennemgåes.
En lille strø-tanke herfra igen..